Når jeg tænker over hvor meget jeg egentlig har lært gennem tidens løb, så kommer jeg hver gang til at tænke over hvor meget af det jeg egentlig har lært ved hjælp af en tavle. Og ikke bare hvilken som helst tavle, men en meget speciel tavle, som de fleste nok kender. Jeg taler selvfølgelig om de grønne tavler som tidligere hang i næsten hvert eneste klasseværelse rundt om i Danmark. Jeg siger tidligere, da flere og flere skoler er begyndt at skifte dem ud med digitale tavler. Og jeg har også set flere steder der er begyndt at bruge tavler i andre farver, hvilket jeg synes er en skam, da den klassiske grønne giver mig en følelse af nostalgi.
Jeg er dog ved at komme ud på et sidespor. Jeg snakkede om hvor meget jeg har lært, der til dels skyldes tavler. Og det er jo sådan set logisk nok, for i hele min skoleperiode har jeg lært fra en tavle, og jeg har gået meget i skole. Lige siden jeg i første klasse lærte via lærens skrift på tavlen med kridt, at 1 + 1 = 2 og at de første bogstaver i alfabetet er ABC, er jeg blevet undervist ved hjælp af en tavle. Selv da jeg tog min bachelor, og mest lærte om hvordan man laver hjemmesider og billedmanipulation, blev tavlen brugt i undervisningen. Med tiden blev mere og mere flyttet over på først transparent og senere til PowerPoint, men tavlen blev altid ved med at blive brugt. For når elever skal forklares noget man ikke kan have planlagt hjemmefra, for der kommer jo altid uforudsete spørgsmål, så er tavlen stadig det nemmeste redskab at bruge til at understøtte visuel læring og videregive skriftelig information til en hel klasse.
No Comments, Comment or Ping